Kolibrier i haven, kokosnødder i indkørslen – om at være i praktik som psykolog i Caribien 

Kom med indenfor hos 2 psykologer i Caribien, om at teste psykologisk for militæret, om krystaller og cornrows.

Det er sikkert ikke noget problem…Praktiksted

Natty I hendes fødeklinik

Jeg regnede med at finde praktikstedet ville være nemt – jeg skulle jo ikke have løn og snakkede jo hollandsk som er et af de 2 hovedsprog på øen. Desuden havde jeg en venindes, hvis venindes onkel, hvis jordemoderdatter havde godkendt mig som frivillig på en fødeklinik på øen (mere om den senere). Men forbeholdene hos psykologerne på øen var mange og jeg tror især det handlede om at mange kontakter øboerne med smukke trope-drømme og vilde planer, som ikke bliver til noget når de opdager hvor dyrt og besværligt det er. I al fald steg hjælpsomheden eksponentielt, da det blev tydeligt vi rent faktisk kom afsted. Jeg søgte praktikpladser i 6 måneder og der var faktisk først hul igennem da en af mine gamle jordemoderveninders (nu psykoterapeut) lokale psykolog-veninde gik ind og sendte en henvendelse fra mig til alle 25 psykologer på øen, som er medlem af et fagligt fællesskab. Søsterskab holder!!: Jeg har fået så meget hjælp fra mit netværk.

Det er sikkert ikke noget problem 2. – En ordentlig ekstraregning

Jeg tror også at praktikstederne var bange for at skulle hjælpe enormt meget med praktiske ting, så jeg turde knap nok at spørge, hvor vi skulle slå mig ned med det resultat at jeg flyttede ind i øens værste slumkvarter og måtte flytte igen efter en uge. Her kunne jeg nok med fordel alligevel have orienteret mig hos de psykologpraksisser hvor jeg skulle i praktik.

Papiamento

Den ene psykolog jeg er i praktik hos, synes det var en god ide hvis jeg lærte noget af det lokale sprog papiamento. Det var en blandet fornøjelse fordi det er et blandings-sprog fuld af falske venner. Et sprog hvor ”above” betyder under og ”sjette” betyder syv, bedstefar hedder ”abuelo” (så langt så godt, man har vel set en enkelt spansk Pixar film) men bedstemor hedder IKKE abuela …..bedstemor hedder wela. Og sådan fortsætter det. Jeg havde forventet at sproget ville være lidt nemmere at lære. Det er kreolsk og består af primært portugesisk med en del afrikansk, spansk, fransk, engelsk, foruden hollandsk og et drys af native sproget Arawak (Arawak er de oprindelige folk på øen, og i øvrigt det folkefærd som først mødte Columbus, stammen lever stadigt på nabo-øen Dominica). Desværre er det altså kun 5 til 10 % af ordene der er hollandske, så støvsuger hedder ”stofzuiger” men de mest almindelige ord har intet med hollandsk at at gøre. Det var heller ikke nemt at støve et kursus op, da dette verdenssprog kun tales af 320.000 mennesker. Trods de tvivlsomme kvaliteter er det vidt udbredt på Curacao både populær kulturen, i skolerne og i dagliglivet. Den eneste som snart er flydende på dette sprog er familiens yngste, men mere om dette i næste blog.

Kelly, Marie Anne, Abby, Charty og mig

Fra støv til storslået og alsidig terapi

Min praktikophold faldt efter 4,5 års temmelig teoretisk studie på Københavns universitet, nogen ville måske bruge ordet ”støvet”, uden det der lignede patientkontakt. Praktik var jo spændende for mig da jeg jo har financieret både min uddannelse og seneste to babyer med vikarvagter og malerier http://www.artnbirth.dk så jeg er vant til at blive smidt ind på et akutafsnit, ofte med tre-fire forskellige unikke, spændende IT systemer med en sporadisk oplæring og et link til de medicinske retningslinjer. Men her på øen er jeg heldigvis blevet sat i gang med forskellige opgaver efter en fuld oplæring fra mine meget samvittighedsfulde psykologvejledere. Det er to erfarne psykologer og det er en fornøjelse uden lige at se dem arbejde med behandling og udredning. De gør det begge to utroligt virtuost og intuitivt.

Grunden til at jeg følger to psykologer, er at de behandler på fire sprog begge to og jeg naturligvis primært kan være med, når det foregår på engelsk og hollandsk. De er dog gode til at skrive nogle vigtige pointer ned på computeren, når klienterne taler spansk eller papiemento, så jeg kan læse med. Forsikringsselskaberne er ret rundhåndede med terapi og patienterne skal som regel ikke betale selv for behandlingerne. Men vi skal selvfølgelig skrive lange redegørelser om hvorfor vi synes de skal have (flere) behandlinger. En typisk behandling seance er 6 gange terapi, fx EMDR er og 3 gange samtaler for eksempel med kognitiv adfærdsregler terapi og forskellige mindfulness øvelser.

Psyworks

interiør fra Psyworks

Er en livlig forretning med mange ting på hylderne og en del ansatte og selvstændige tilknyttet. Marie Anne er psykolog, Charty assisterende psykolog, Abby finansiel administrator og Kelly psykologistuderende i praktik ligesom jeg. Der er meget latter, lækre snacks og hygge… og hver gang jeg ikke forstår hvordan noget hænger sammen i detteher samfund, kan jeg bare spørge. Jeg får svar på kulturfilosofiske overvejelser om fx hvorfor alle lokal kvinder er så flinke overfor mig modsat en del lokale mænd, samt mere faktuelle ting om hvordan det egentligt fungerer med de der fletninger så hvorfor cornrows er cultural expropriation og andre fletningstyper ikke.

bestillingsarbejde med kolibrier

Psykolog praksissen varetager individuel terapi, traumeterapi og udredning af voksne samt mere specielle ting som mægling fx mellem par i skilsmisse, våbentilladelser, og karriererådgivning. Senest har jeg deltaget i testning af unge mænd i alderen 17-25 år i to dage til optagelse hos kystvagten under militæret CURMILhttps://www.defensie.nl/onderwerpen/taken-in-nederland/caribisch-gebied/curmil-en-arumil. Vi hev dem gennem 8 personligheds- og færdigheds-test og interviewede dem. I mit feltarbejde har jeg mest beskæftiget mig med afro caribiske kvinder og familier, så det var sjovt at have med en gruppe unge mænd at gøre. Afro Caribiske unge mænd er mere individuelle i deres stil end danske, nogle med langt hår, fletninger, smykker (ringe, armbånd, øreringe, halskæder i guld og sølv samt farvede perler) armbåndsure og smarte briller og forskellige typer skæg. De er gennemførte i stil fx en fyr i sort fodbold tøj, sorte løbe sko, små guldøreringe, guld kæder og matchende ur. Noget andet påfaldende, var deres mangel på nervøsitet – selvom de er til udredning for egnethed til en uddannelse de meget gerne vil ind på, og hvor kun 15 ud af 50-60 ansøgere kommer ind. Når jeg spørger ind til det, siger alle, at caribere har mindre præstationskultur end den europæiske.

Men denne praksis har også en del klienter som man tit ville finde i Danmark hos en PPR psykolog tilknyttet skoler og hos psykiatrien: Udredning af børn, intelligenstestning, testning for forskellige tilstande (fx ordblindhed, dyscalguli, ADHD, autisme) og terapi af børn. Jeg tester, deltager i udredning, deltager i terapi, laver lege observationer, skoleobservationer og skriver papirerne til det.  Så sidder jeg og overværer noget af magien fx ved traumeterapi.

Psychologie Praktijk Balans

Består af en enkelt psykolog, Dionne, assisteret af en sekretær og en økonomisk assistent. Denne psykolog tilbyder individuel terapi for fx stress og depression samt traumeterapi af teenagere og voksne. Praksissen ligger i hendes have, så der er kolibrier ved indgangsdøren og kokosnød i indkørslen, og min madkasse ligger i hendes vinskab. Klienterne, er ligesom hos Psyworks, europæere, afro-caribiere og latinoer. Men hvis nogen skulle være i tvivl er problemerne det samme uanset etnicitet: Sorg, dårlig barndom, overgreb, død og ulykke. Ensomhed og ineffektive coping mekanismer og patriarkatet, som fucker livet for både mænd og kvinder og alt der er ind i mellem. Jeg sidder med som observatør til EMDR terapien, som jo er en helt speciel uddannelse, så ikke noget jeg lige kan gå ind og overtage. Dionne arbejder holistisk, som gør det endnu mere spændende, at følge hendes arbejde.

Jeg laver selv indtake’s og skriver anamneser, opfølgning  til forsikringsselskaberne og epikriser til egen læge. Det foregår ved at jeg får et dossier med fem til ti sider håndskrevne noter på hollandsk og papiamento, som jeg omsætter til hollandsk tekst ved at indtale det og sende det igennem chat GBT, da hollandsk er mit tredje sprog efter dansk og engelsk og jeg laver virkeligt kreative stavefejl. 

Interiør fra Balans

Ord kan næsten ikke beskrive for fantastisk det er endeligt at arbejde indenfor psykologien efter alle de år på studiet.

Næste blog handler om mit feltarbejde og min dataindsamling som er dele af mit speciale om kulturelle faktorers beskyttende effekt mod postpartum depression hos afro caribere – et eksplorativt feltstudie, som jeg laver sideløbende med praktikken og om hvor kikset det er at være enlig mor i et macho-samfund, om power i forældreskabet, samt hvorfor min yngste som den eneste i familien, kan tale med alle på øen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *