Hyperemesis/graviditetskvalme – når kroppen går amok på sig selv og hvordan man overlever nemt, politisk ukorrekt og enkelt.

Gæstemavekunstner er Bettii Naiben og desuden en af de bedste doulaer jeg kender https://www.givtillyset.dk. Billederne stammer fra uge 8 hvor jeg var invalideret af graviditetskvalme.

Mange (ca halvdelen) af alle gravide her ikke kvalme, men får alligevel sunde og raske børn. Så lad være med at være bekymret hvis du ikke har det som mig, være meget MEGET taknemmelig og fortæl mig venligst IKKE om det. Medmindre jeg er din jordemoder og får penge for at høre på det. Jeg har det med gravide uden kvalme og utilpashed, som jeg har det med alle dem:

  1. der har nemt ved at stoppe at ryge
  2. hvis børn sover igennem 1 uge efter fødslen
  3. der ikke synes det er svært at tabe sig/holde vægten
  4. hvis børn aldrig skændes og ELSKER at rydde op efter sig

I MÅ GERNE EKSISTERE – JEG GIDER BARE IKKE HØRE OM DET.

Ok så at kroppen beskytter fostret mod at jeg spiser mistænksomme fødeemner var supersmart i stenalderen eller bare før køleskabe, datomærkninger, køkkenhygiejne og frysediske.

Men den funktion er helt overflødig nu og behøver det udvikle sig til en regulær atomkrig? Indimellem stopper et progesteron-boost min mavesæks funktion, så den ikke tømmer sig mere over i tarmen men bare fylder op og op og op….til jeg SURPRICE! brækker mig.

Jeg mærker det først ved at jeg bliver mere og mere tørstig, for noget så basalt som vand kan jeg jo så heller ikke optage mere. Skidesmart gået, krop!! Well played!! Lad os bare dehydrere damen OG babyen!! Hvor pokker er logikken?

Graviditetskvalme er nedstigningen til helvede, hvor du ligger ved Ydralsils/livstræets rødder og tigger om nåde. Hver gang jeg er gravid, og det er som bekendt sket et par gange, undrer det mig hvordan jeg kan gå fra at være helt mig selv i 6. uge til reduceret til et vrag i uge 7.

Velkommen nye lille liv, jeg elsker dig allerede og har selv valgt og denne gang kæmpet for dig, men fortæl mig lige hvorfor du SKAL føles som en alvorlig sygdom godt i gang med at tage livet af mig, nye lille liv: HVER GANG?

Hvor slemt kan det være:

Forestil dig den nat i din pubertet hvor du havde det allermest ringe efter en heftig dosis rom og cola, blandet med øl, uvante cigaretter og et godt skud pisang ambon. Hvor du, efter at have snavet med en fyr med bøjle på tænderne, lå i en busk og lovede dig selv og Gud at du aldrig skulle drikke mere. Forestil dig så du ikke ligger i den busk, men om bord på en lille fiskekutter i høj sø på Nordsøen. Sådan føles graviditetskvalme.

Jovist graviditetskvalme tyder på et højt hormonniveau og reducerer risikoen for spontan abort. Men det er også det eneste positive man kan sige om det.

I mine første graviditeter, som fandt sted i starten og midten af nullerne, kløede jeg frisk på med the og ristet brød i sengen. B6-vitaminer, lakrids og ingefærthe/ ingefærkapsler. Små måltider af lige hvad jeg har lyst til. Holdt igen på kaffe, krydderier, fede og røgede spiser…Behandlede min pludseligt opståede forstoppelse. Drak danskvand. Fik masser af søvn og hvile. Akupunktur og seabands. Prøvede at holde igen med selvbebrejdelserne over at være sat ud af spillet midlertidigt som mor, veninde, familiens projektleder og kæreste.

KORT SAGT: Alle mine egne TOTALT UBRUGELIGE (i al fald da jeg anvendte dem på mig selv) anbefalinger, som jeg havde fyret af i 5-8 år på det tidspunkt til alle de blege 8-12 uges kvalmeramte damer i min jordemoderkonsultation. Tit var jeg lidt irriteret over at de affærdigede mig med at intet af alt det hjalp det mindste. Det kunne da ikke passe, noget måtte da hjælpe.

Der er da ikke noget her i verden som ikke kan afhjælpes bare en lille smule. TROEDE JEG, INDEN JEG HAVDE PRØVET DET SELV.

Efter en uges ”morgenkvalme” ved min første datter, som varede fra jeg vågnede til jeg faldt i søvn og derudover vækkede mig et par gange om natten, var jeg klar til at få en provokeret abort. Mere eller mindre. I al fald håbede jeg nærmest at kontrolskanningen i begyndelsen af uge 8 ville vise at fostret var aborteret, så jeg med ro i sjælen kunne få en udskrabning på moderkagen og dermed bringe ende på mine lidelser.

Hele dagen bølger hvalmen op og ned, upåvirket af alt jeg gør eller spiser. På toppen af kvalmebølgerne brækker jeg mig, men det hjælper ikke på kvalmen som hvis man er ”rigtigt” syg som ved tømmermænd og maveforgiftning. Det føles som om kroppen gerne vil brække selve fostret op, men det sidder fast. Jeg kan ikke binde sko eller børste tænder uden at kaste op.

Og det bliver ved og ved. Jeg har ikke ret mange strækmærker fra mine graviditeter, men syreskader på tænderne. Værst i pigegraviditeterne og mindre slemt i drengegraviditeterne (score er 3 af hver) østrogen, you know.

DER ER 4 TING DER HJÆLPER MIG: BALANCE I ARBEJDE, SELVFORKÆLELSE, ØNSKEKOST OG MEDICIN.

Sygemelding, Søvn og arbejde?

Sygemeld dig, hvis det hjælper (se Maude-modellen i sidste blogindlæg) men for mig selv forværrer det at ligge derhjemme symptomerne og en vis grad af ud af huset-aktivitet (arbejde og aftaler) hjælper til at dagene og ugerne ikke bliver så lange.

Selvforkælelse

Et must i hyperemesis er at du skal belønne dig selv for indsatsen. Jo du får en baby, men der er fanme lang tid til i 1. trimester. Så her og nu må du/din partner ud og lave en gavekalender til dig selv, med en gave til hver uge. Eller få dig nogle ekstra scanninger, chokolade eller hvad der gør dig glad (eller gladere). Her er min gavekurv til de første 15 uger:

Ønskekost

Spist hvad du har lyst til, hvad du kan få ned, hvad du får det bedre af og hvad der bliver dernede! Mange beretter om barndomsmad og kulhydrater som det helt rigtige.

Jeg er på at småspise kulhydrat-rig kost: glutenfrit knækbrød, kartofler, frugt og den slags. Min vægt eksploderer – men det hjælper. De 2-3 første graviditeter gjorde jeg det ikke, med det resultat min vægt ikke steg, men jeg var også mere forkvalmet, syg og afkræftet.
Det er ikke det værd!! Lad være med at stresse vægt (mere om vægt senere her på bloggen) nu skal du liiiige overleve denne her og så kommer du nok tilbage på sporet med grøntsager, motion og kød. Noget af det første sunde jeg fik indenbords var frugt- og grøntsagssmoothies ordineret af Sigrid Sommer, som er en fantastisk ernæringsterapeut http://sigridsommer.dk

Et bien, og efter 5 børn siger jeg bare: Hyperemesis? tag noget medicin.

Ja du læste rigtigt. Det var nu jeg skulle være en rigtig økomoster jordemoder og foreslå akupunktur og aromaterapi. For dem der ikke kender mig: Jeg er virkeligt en øko-type: fra 2004 til 2016 arbejdede jeg fuld tid som kendt jordemoder i hjemmefødselsordninger i Holland og Danmark. Nu er jeg klinik-jordemoder på Storkereden i Holbæk – different but same-same. Jeg har født mine egne børn hjemme i stuen under skrig og skrål, men uden så meget som en pind at bide i. Jeg får som bekendt taget æg ud og lavet udskrabning/evac uden bedøvelse. Jeg går normalt ikke ind for bare at kaste medicin ind i en gravid krop, men der må være en grænse for hvor tåbeligt den krop opfører sig.

Så ja prøv bare alle de gode råd, men hvis ikke det hjælper så ned til lægen og snak medicin:

Antihistaminen (alnok fås uden recept, men spørg alligevel lægen) tager meget af den der søsyge fornemmelse. De er noget sløvende, men træt er du jo alligevel såååå….

Zofran sænker kvalmen hos nogen til et udholdeligt niveau. For andre virker den ikke. De giver forstoppelse, men forstoppet er du jo alligevel såååå…..

Protmethazin/metoclopramid sætter tempoet op på tømningen af mavesækken – så du kun brækket halve måltider op og ikke hele – smart, ikke? Der er nogle ret mærkelige bivirkninger – snak med lægen.

I skrivende stund er hele dynen er godkendt til gravide “om nødvendigt” dvs ingen gravide tager jo medicin pga lidt utilpashed, men ved invaliderende kvalme og opkast kan medicin være berettiget. Læs mere her:

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/obstetrik/symptomer-og-tegn/svangerskabskvalme/

Hvis din læge giver dig en moralprædiken og siger at graviditeter skal være medicinfri af hensyn til barnet, så synes jeg du enten skal tale med en anden læge eller tage debatten op med vedkomne om flere måneders vitaminmangel, dehydrering og opkastkramper er særligt sundt for mor og barn. Svær, ubehandlet hyperemesis får nogle kvinder til at opgive at få det antal børn de ønsker – det er ikke OK hverken af hensyn til dig, din familie eller “ældrebyrden” (ækelt ord: Ældre fortjener respekt for at have bygget hele samfundet op, for deres visdom og erfaringer).

Gammel ged

Jeg bliver jævnligt spurgt om det ikke er meget hårdere at være gravid, nu hvor jeg er SÅÅÅÅÅåååå gammel. Nope, jeg var lige så uhyggeligt medtaget dengang jeg var en 29 årig førstegangsfødende i 2003, selvom jeg retfærdigvis så noget bedre ud dengang. Nu ligner og jeg den kvindelige version af min far, minus overskægget og piben. Jeg har i mange år lydt som ham – noget der er taget mig ganske ilde op i flere sammenhænge.

Mere om kønsforskelle, om at lyde som sin far, selvom man er en pige og en invitation til dig om at komme med til gender release party næste uge her på bloggen. For skal jeg mon have en pige eller en dreng?

8 Replies to “Hyperemesis/graviditetskvalme – når kroppen går amok på sig selv og hvordan man overlever nemt, politisk ukorrekt og enkelt.”

  1. Tak for dine ord og meget præcise beskrivelse. Jeg er gravid med andet barn lider denne gang af hyperemesis. Føj for den. Jeg er seriøst ved at dø. Det hjælper virkelig at læse, hvordan du har haft det, og at ‘man’ desværre ikke er alene om problemet. Kan du huske, hvornår du fik det bedre? Pt. er jeg i uge 11 og synes der er en lille forbedring, men har stadig kvalme konstant?? Håber du og din fine familie har det godt?
    Hilsen fra Rikke

    1. kære Rikke mjaaa ved uge 15-16 stykker gik det bedre og sidste opkast var uge 22, men der er meget individuelt. En del får det virkeligt meget bedre når deres gule legeme sygner hen ved uge 12. Hos mig holdt den virkelig stygge kvalme længere ved ved pigerne, som jo sad og producerede endnu mere østrogen til mit system, dem små krapyler, end ved drengene, som bare gav mig testosteron og hår på benene. Rigtig god graviditet kh Karen

  2. Hej Karen
    Jeg ligger i min seng og græder, eller jeg tuder nok mere, du ved sådan rigtigt med et grimt ansigt, føler mig rigtig rigtig sølle. Jeg var på arbejde igår og kæmpede mig igennem dagen. Alle de gængse råd virker slet ikke, hvordan skal jeg overhovedet sluge en kæmpe vitamin pille når en kiks er en kamp? Jeg har været oppe hele natten, jeg har måske fået sammenlagt 1,5 times søvn fordi jeg vågner med hjertebanken, sveder og når jeg så tager tøjet af så fryser jeg. Jeg kan tilgengæld drikke, det kommer ikke op, men det hjælper fandeme heller ikke. I morges skete det så.. 4 forsøg på opkast, altså kroppen har taget over, men der kom ingenting. Jeg har det SÅ skidt, ved godt jeg ikke brækker mig, men det føles hele tiden som om jeg skal. Hvis jeg skal på toilet tager jeg en pose med i hånden, hvis jeg skal hente vand eller saft tager jeg en pose med.
    Jeg vil egentlig bare sige dig tak. Jeg føler mig en kende mindre pivskids agtig efter at have læst dit indlæg. Jeg fik så dårlig samvittighed fordi jeg tænkte, det ville ikke gøre noget hvis den her graviditet sluttede i dag.. synes også det siger noget om hvor sindssygt ringe man får det. Meeen der er kun 6 uger tilbage af første trimester (jeg tuder igen, grimt) jeg skal så meget have alnok, min søn får dem pga høfeber, jeg må tale med lægen om det i morgen.

    Tak for dit indlæg.

    Kh T

    1. kære Tanya uha fuuuy det lyder stygt, genkendelse på at bare tude af selvmedlindehed og udmattelse. Håber du fik en god snak med lægen og har det bedre nu…kh Karen

  3. Hvor er det befriende at læse din tekst- tak for den. Jeg led af hyperemessis for 3 år siden. I en sådan grad at jeg var sygemeldt hele 1 og 2 trimester . Indlagt, dumt smag på tungen, kvalme, opkast og kvalme kvalme kvalme.. det er psykisk det mest traumatiserende jeg har prøvet. Nogle dage gik det op med modet, og andre dage lå jeg lige så stille og græd i sengen og prøvede at holde en halv skive brød nede ..

    Forløsningen var vores lille søn.
    Nu først 3 år efter er det kommet på afstand i en sådan grad at jeg ønsket om nr2 overskygger frygten for sådan et forløb igen. Men i takt med at præventionen er smidt, er tankerne omkring forløbet dukket op igen. Så jeg går i blandet følelse af glæde over når det sker/frygt for forløbet – og nu med en 3 årige som frygter ikke at kunne være der nok for i de kommende 9 måneder.

    Men igen tak for dit skriv, det giver lidt mod at læse andre sætte ord på de tanker man går rundt med

    1. 1000 tak for rosen 🙂 uh ja man får lige lov til øver sig i at være god nok mor, hvis man er nede med hyperemesis. Min erfaring er at en 3 årig alligevel godt forstår noget om at det ikke er personligt, når man ikke orker at bygge dublotårne. Og når man ligger på sofaen med sin bræk-balje er man alligevel i stand til at udsende nogle kærlige mor-vibes. Men nemt er det ikke, rigtig meget held og lykke og mange tanker Karen

Skriv et svar til kareningversen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait