eller ”Hvorfor stopper jordemødre med at arbejde som jordemødre?” For jeg tror aldrig, jeg stopper med at VÆRE jordemoder. Det er det største, smukkeste, vigtigste og sejeste fag i verden. Det var det ENESTE, jeg ville være da jeg var en lille pige, min største drøm og selve arbejdet med jer kvinder og partnere har været så ufatteligt fantastisk.

Jeg ligger vågen om natten ved tanken om en dag aldrig mere at skulle se en kvinde arbejde sit barn ud i verden, som en fucking levende gudinde. Derfor har jordemoderskolerne aldrig problemer med at rekruttere unge og intelligente kvinder, som kan læse hvad som helst, men vælger jordemoder.

De holder bare ikke ret længe i faget.

Jeg har ikke én men 2 gæsteskribenter, som fra hver sin ende af jordemoderlivet, forklarer hvad der får jordemødre till at opgive deres smukke fag, som de elsker overalt på jorden. En jordemoderstuderende og en flok gamle rotter.

Hvad gør jeg hvis min mand bliver bortført af aliens?

Jeg har været jordemoder siden 1999 og jeg har dags dato taget imod 733 børn, heraf 221 født ved hjemmefødsler. Jeg har arbejdet i det private siden 2001. Nærmere bestemt i Holland og i Region Sjælland i forskellige jobs hvor Regionen købte en ydelse af nogle jordemødre. Dvs min jordemoderhjælp var gratis for kvinderne. Region Sjælland er den eneste region der betaler jordemødre direkte, trods jeg har arbejdet ihærdigt i mange år for at få det samme system i Region Hovedstaden. https://opbyg-samfundet.webflow.io/video/karen-kaemper-for-kvinders-ret-til-at-kende-deres-jordemoder?fbclid=IwAR2gQ6w5QFjguh7bxow8jwP8xXqLuXjdsENen8wv6PwmAwbfK1W_4vJv2P8 Region Sjælland som aftager af jordemoderydelser betød masser af fleksibilitet, høj faglig kvalitet og OK løn i forhold til de offentlige jordemødre. Ud over en pæn indtægt fra Region Sjælland havde/har jeg nogle undervisningsjob OG FORTSÆTTER SELVFØLGELIGT MED mit elskede eget firma ARTNBIRTH – til alle dine tegneopgaver på papir og på maver

Kunstydelser

Men efter min dejlige fødeklinik-arbejdsplads lukkede 1/10-20 havde jeg i udsigt til at skulle retur til det offentlige og dermed en meget lavere løn. Som i grundlønnen er 151,- i timen https://www.jordemoderforeningen.dk/fileadmin/Loen_og_ansaettelse/Loen/2017_Fakta_om_jordemoedres_loen_2017.pdf Af tabellen fremgår det også at den højeste grundløn man kan komme op på er 177,- i timen, sidste løntrin, mine damer og herrer. For at arbejde aften, nat, hver anden weekend, nytårsmorgen og juleaften. Skal jeg sige NOGET negativt om mine gravide, er det at de er skidedårlige til at føde indenfor kontortid og det er OK, naturen, du ved. Jo der er ulempetillæg, men de er ikke særligt høje….hvad sagde du pension? Joooo det får vi da også, men den er heller ikke særligt høj.

Hvad der til gengæld er skyhøjt, er niveauet af ansvar. Både for mor og barns liv, og indimellem for at partneren ikke rammer gulvet med et brag og hovedet først. Som jordemoder man ikke kan avancere/specialisere sig til højere løn…igen kan man få et lille tillæg, hvis man er heldig, men ikke en helt ny lønramme.

I Norge får jordemødrene valutaomregnet til danske kroner over det dobbelte i løn. For præcis det samme arbejde, bortset fra at deres normering er meget højere. Det er fanme lidt mærkeligt, for der er det jo også er jo et kvindefag ikke?

Konkret betyder det for lille mig….

….at hvis jeg mistede min mand til død, gaming, surfsports-fanatik eller skilsmisse, ville jeg ikke kunne forsørge mig selv og mine børn som offentlige ansat jordemoder.  Selvom ungerne fik lov at passe sig selv hver anden weekend og jeg var på fuld tid. Selv på stramt budget og med en billig andelslejlighed, ville jeg ikke kunne få enderne til at nå sammen. Det kan de færreste med 4 børn for 151,- i timen. Så er man ovre i kategorien working poor. Og det er lidt spøjst at være working poor med dagligt direkte ansvar for 2 liv og 11,3 i karaktergennemsnit fra gymnasiet. Det matcher ikke helt.

Desuden er der en realløns-tilbagegang så jeg har ingen garanti for at lønnen ikke bare bevæger sig ned ad over de 25 år jeg har tilbage på arbejdsmarkedet. https://www.mm.dk/artikel/50-aar-gammelt-loensystem-fryser-kvindefag-fast-paa-lave-loenninger?fbclid=IwAR1wP2Stbc3DGHmynN17sI_9RZlolo6eoSBqlhGMobUSTFnLgAvK3O00wcc

Hvis du tænker, at jeg da bare er en storforbrugende kræverøv, der bare ikke har lyst til at klare mig for min løn, så kan jeg sige, at jeg ikke er den ENESTE som synes den løn skraber bunden. Hermed giver jeg ordet til Sofie Korsgaard Rasmussen, jordemoderstuderende, tidligere journalist og nuværende aktivist (ja det er hende med den fantastiske artikel i Politiken https://politiken.dk/debat/art8028004/Jordmødrene-forlader-fødegangene-hurtigere-end-vi-når-at-uddanne-nye?shareToken=lhz0dRAAXPIw)

”For tre år siden valgte jeg at skifte fag og søge ind på jordemoderstudiet. At være med til det øjeblik, som for altid vil stå som det ultimativt største, vigtigste og mest voldsomme i mange kvinder og mænds liv – hvor deres barn kommer til verden – er noget af det mest livsbekræftende jeg har prøvet.

Men – for der er et kæmpe “men”. Jo længere tid jeg har været i jordemodermiljøet, jo mere går det op for mig, at jeg er ved at bevæge mig ind i et ubæredygtigt, underbetalt og nedslidende fag, hvor man som offentlig arbejdsgiver ser stort på, at man hvert år slider et utal af jordemødre op, som var de burhøns, der bare skal bruges, mens de er unge og friske – så pyt med, at benene knækker under dem, og at de har det elendigt i deres korte levetid. Der er jo flere, hvor de kommer fra. De unge kvinder står heldigvis i kø for at komme ind på jordemoderstudiet, og jo flere jordemødre, der dropper faget, jo flere uddanner vi bare.

Pyt med, at staten bruger millioner af kroner på at uddanne dem – det vigtigste er, at regionerne kan fastholde jordemødrenes fuldstændig latterligt lave løn. Også selvom de kun bliver få år på fødegangen.

Ej heller skal de på nogen måde kompenseres for, at de skal forlade familien for at tage på arbejde om aftenen, om natten, i weekenderne, til jul, til nytår, at de skal stå til rådighed på tilkaldevagter og arbejde over, når der er sygemeldinger.

Der er heller ikke råd til luksus som vikarer i ferieperioder, så jordemødrene kan kun allernådigst få to ugers sammenhængende sommerferie.

Og jo – der er da ulempetillæg, men jeg ved ikke, hvor mange politikere, der selv gad at arbejde en hel nat for 60 kr ekstra i timen – FØR skat.

Hvis du selv har født, har du måske lagt mærke til, at de søde jordemødre sjovt nok altid er relativt unge. Jo, man støder da indimellem på en ældre jordemoder, men hun har sandsynligvis som jeg, lavet noget andet, før hun blev jordemoder.

Sandheden er nemlig, at ingen normale mennesker hverken gider eller kan arbejde mange år med akutarbejde, når man ikke samtidig på retfærdig vis bliver kompenseret for alt det, man må give afkald på – som fx ikke at kunne leve af sin løn som eneforsøger for bare at nævne én ting.

Jordemoderfaget er IKKE bæredygtigt. Det er et fantastisk fag, og alle jordemødre jeg kender, elsker kernefaget, men én efter én smider de håndklædet i ringen og bevæger sig ud i en privat lægepraksis eller skifter helt fag. For deres arbejdsgiver lønner dem ikke svarende til det kæmpe ansvar, de står med. En jordemoder griber ikke bare børn, der plopper ud af sig selv. De hjælper dem SIKKERT til verden.

Her i Danmark glemmer vi hurtigt, at graviditet og fødsel er noget af det farligste, du kan udsætte dig selv for som kvinde. Mange danske mødre – inklusive mig selv – kan takke en jordemoder derude for, at de selv og/eller deres barn i dag er i live og har det godt. Så mangler vi bare at få en ordentlig tak fra politikerne – og den skal komme i form af cool cash og intet andet.

Der er en ny generation af jordemødre på vej, og de har ikke tænkt sig at finde sig i at deres arbejde ikke bliver værdsat, blot fordi det altid har været sådan. Metoo handlede i 2020 om seksuelle krænkelser og overgreb – jeg håber – og vil kæmpe for – at Metoo 3.0 kommer til at handle om den strukturelle sexisme – den, hvor hundredetusindevis af kvinder hver dag betales mindre end deres mænd med samme længde uddannelse, blot fordi man i gamle dage ikke fandt det nødvendigt at betale kvinder så meget – deres løn var jo alligevel kun en slags lommepenge til familien, mens manden stadig var hovedforsørgeren.”

Og jordemoderstuderende-Sofie har helt ret. Her er gårsdagens DR-artikel om at jordemødre græder og fødende får traumer https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/jordemoedre-graeder-og-foedende-faar-traumer-hovedstadens?fbclid=IwAR3T-L2Yjm6vqWw55XTx91v1oRa2mxuPGhZ1cXzBfUtdSnV6d0PGd0pRlns Og hvad siger en anden Sofie (Hæstorp) ” – Vi arbejder på at uddanne flere. Næste skridt er at kunne rekruttere de nyuddannede og fastholde de jordemødre, der allerede er i faget.”

Næste skridt? Måske kunne man STARTE med at fastholde jordemødrene? eller er de bare for indviklet at give een underbetalt gruppe offentligt ansatte kvinder mere i løn og bedre arbejdsvilkår?

Jordemoderstuderende-Sofie har fået mig til at forstå, at vi jordemødre nogle gange har for travlt med at sige at fødsler er helt naturlige og kroppen er bygget til at klare det og bla, bla, bla at vi glemmer at sige det er faktisk bliver pisse farligt at føde, hvis der ikke er en veluddannet fagperson til stede.

Så i vores iver for at få kvinder til at tro på deres krop, skyder vi er selv i den grad fået i foden arbejdsmæssigt. Der er også nogle doulaer og freebirthere, som har fået den galt i halsen. Men lad os lige slå fast: Man kan sagtens kan dø af at føde og at blive født, hvis fødslen slår et uforudset sving. Det er derfor der sidder en jordemoder med halvanden liter kaffe indenfor vesten og glor stift på dig klokken 04.45 torsdag morgen, når du føder. Eller hun har spændt dig fast til en stribe mærkelig apparater er med samme funktion: At holde øje med dig og dit barn. Og går der ged i din fødsel, vil hun for evigt bebrejde sig selv, selv om hun har gjort alt korrekt og det det bare var naturen og skæbnen der fuckede up. Det ansvar er nok lidt mere end 151,- i timen værd.

Heldigvis er der ikke mere splittelse i faget end at vores nye seje formand Lis Munk https://www.jordemoderforeningen.dk/politik-organisation/formandskab/ bakker op om jordemoderstuderende-Sofies synspunkter og dermed nudger til alle jordemødre, at nu skal der nye boller på pladen….

Så ryge mikrofonen over til alderdommen..

– i jordemoderfaget vil det sige, dem som har holdt 10 år eller mere ud i burhønseriet: Fornyligt lavede Region Sjællands jordemoderkreds en stykke forskning på hvorfor jordemødre forlader faget. De interviewede nogle af dem som har forladt jobbet som fødegangsjordemoder. Det er offentliggjort her https://www.jordemoderforeningen.dk/tidskrift/artikel/fra-drommejob-til-afsked-med-arbejdet-paa-sygehuset/

Projektet er ledet af to erfarne jordemødre, Malene Sparre og Cecilie Risør, som begge har hentet babyer ud siden ruder konge var knægt. De skitserer følgende problematikker og årsager til at jordemødre forlader dette offentlige fødegangsarbejde:

• Jordemødrene har for travlt og for lidt indflydelse på arbejdet: ”Syv ud af otte jordemødre oplever, at arbejdspresset er så stort, at det har fået konsekvenser for dem både fysisk og psykisk. Halvdelen har været sygemeldt med stress/udbrændthed.”
• Jordemødrene synes ikke de kan være de jordemødre de gerne vil være ”Det opleves som svært, ud fra et fagligt perspektiv, at stå inde for og arbejde med den nuværende obstetriske linje, hvor særligt de mange igangsættelser og sectioer nævnes – en behandling, der går imod det, man har lært under uddannelsen. Perspektivet forstærkes af travlheden, da det reelt opleves som svært at få tid til at give den ønskede jordemoderfaglige omsorg.” (citat fra artiklen) OG der er sparet ind til benet.
• Ledelsen hører ikke efter hvad de siger og er ikke interesserede at virkeliggøre jordemødrenes ideer til et bedre produkt.
• ” Oplevelsen er, at lønnen ikke svarer til det ansvar og det arbejdspres, der følger med arbejdet som jordemoder på et sygehus. Det er en stor belastning for familien, at man arbejder, når den øvrige familie har fri. Jordemødrene arbejder (ofte) hver anden weekend, helligdage, aften og nat, og det opleves som nærmest umuligt at få tre ugers sammenhængende ferie sammen med familien. Når man skal ofre så meget på hjemmefronten, så føles lønnen alt for lav. Det føles som om, at deres arbejde ikke bliver værdsat.” (citat fra artiklen)
• Og så som rosinen i pølseenden er arbejdsmiljøet så ringe at der er flere påtaler til flere fødesteder fra Arbejdstilsynet….

Hvis de fødende var helt VILDE med situationen var der jo ikke noget stort problem for ikke-jordemødre, og du tænker måske som ikke-jordemoder at jordemødrenes arbejdsvilkår ikke rigtigt angår dig, men flugt fra faget af erfarne jordemødre og udsultning af området giver fødselsoplevelser som Olga Ravns. Og hun var ikke glad.

Hvorfor er det muligt for mig at starte på universitetet som 46 årig?

Ja som sagt har vi jordemødre tit uhyggeligt høje gennemsnit fra gymnasiet og én god ting ved at tjene ringe er, at man er vant til ikke at skeje ret meget ud: Overgangen til SU suppleret med tegnejobs og vikarvagter i ferierne svarer stort set til hvad jeg ville tjene som offentlig jordemoder.

Heldigvis har jeg jo en mand, Hr Ingversen, med en rimelig indkomst, så vi har tag over hovedet. Noget som ville knibe gevaldigt, hvis det kun var mig der tjente penge.

Vi har i forvejen givet afkald på udskejelser som hus og have, store istandsættelser som ville klæde vores 1899-lejlighed, gennemført økologisk mad og privatskole til ungerne. Her vil jeg indskyde der er mange fordele ved folkeskolen, især for børnene, som fra barnsben lærer færdes ubesværet i det multikulturelle miljø, samarbejde med 27 andre børn i klassen og fungere dagligt i et lydniveau svarende til 1. række ved en Rammstein-koncert, men NOGLE GANGE ER FOLKESKOLEN  FANME OP AF BAKKE, også for forældrene.

Men lave faste udgifter betyder at vi ikke sidder mere i hamsterhjulet, end at vi kan modellere lidt rundt på vores liv. Det hedder frihed. Og når vi så har en sjat penge bliver der råd til en rejse, en bil eller endnu et forsøg på at få en baby. Så hvis Hr Ingversen ikke render af gårde de næste 5 år er jeg home safe. En psykolog tjener nemlig noget mere end en jordemoder – det er et traditionelt mandefag og lønnen er endnu ikke påvirket af at faget er ved at blive invaderet af kvinder.

Nu er det ikke easy-peasy at læse på universitetet som en gammel, ordblind og matematik-allergisk dame. Bare det at skulle sidde stille, tie stille og være novice igen er ret væmmeligt.

Hvordan det er at starte på et studie med lutter under-25-årige (en enkelt jordemoder mere på 46) skriver jeg senere om her på bloggen. Men jeg kan afsløre jeg har skullet pænt ud af min comfortzone og endnu ikke er sikker på at jeg består eksamenerne rapt nok til ikke at blive smidt ud af KU. 

I næste blogindlæg dykker vi igen ned i fertiliteten med en rap oversigt hvordan man overlever  langvarig usuccesfuld fertilitesbehandling med humøret (overordnet) i behold: Om at få slået katten af tønden i sin vagina, om hvad man svarer på spørgsmål som ”Jamen synes du SELV der er flow i det?” og hvornår man skal stoppe behandlingen og give op.