Sidstegangsfødende del 2

Om Datter D’s optagelse i familien, de bedste råd fra mine veninder til at komme ovenpå et sectio/møgfødsel igen, om hvordan man bliver bikiniklar en uge efter at have født og hvor jeg er forsvundet hen de sidste 14 dage. Med anden halvdel af de fantastiske fødebilleder taget af Nataly fra http://natalydauer.com/

Indlemmelse i stammen

12:00 Ankom hele flokken med doula Bettii.  Godt de var forberedt på slanger her og der, for det betød de gik direkte i gang med festen , seThe birth squat: Mine 3 døtre, mand og søn (foruden doula og fotograf)og kramme mig og lillesøster. Diverse IV adgange og katheterposen eller det faktum jeg ikke kunne bevæge mig ret meget, skræmte dem ikke. Det var den skønneste fest hvor vi skålede i børnechampagne og kanelsnegle og lille D fik en gave af sine søskende.  Vi beundrede i fællesskab den lille efternølers uendelige skønhed:  Det tætte mørke hår, søstjernehænderne og de på én gang lange og bittesmå fødder. Jeg var ør af lykke og endeligt begyndte jeg at mærke den der oxytocin rus, som havde fået en ordentlig skalle nedad af kejsersnittet (se Sidstegangsfødende del 1). Efter et par timer kørte vores skønne doula Bettii  dem hjem igen.

Kl 15 samme dag som jeg havde fået kejsersnit 06:02 havde jeg vejledning på min personligheds psykologi eksamen, om hvad jeg havde gjort godt og især skidt. Det var kun 10 min, på zoom og desuden med een af mine yndlingsinstruktorer fra psykologi-studiet, Sebastian – så det måtte jeg jo lige have med og bonus: Mine arme var ikke bedøvede mere, så jeg kunne tage noter. Jeg fremviste stolt Datter D, som sov i plexiglasvuggen ved siden af min seng, på zoom med min mobil. Hun så noget mere frisk ud, end jeg selv gjorde på det tidspunkt.

Lifehacks ved sos fødsel og sectio

Så lettede bedøvelsen helt. Og jeg måtte sende et nødråb ud til nogle af mine veninder, der havde fået kejsersnit for nyligt eller arbejdede med den slags uhyrligheder. Jeg eftersøgte ideer, løsninger og lifehacks, fordi jeg skulle alting (passe min baby) og beklageligvis kunne jeg ingenting! Alle ting som involverede mavemuskler: Host, vende, sidde op, amme gjorde sygt ondt. Selv når jeg lå helt stille, havde jeg hamrende ondt i operationssåret og resten af maven. Jeg kunne ikke selv tage Datter D fra vuggen. Morfin hjalp ikke, jeg blev bare mega sederet/skæv og var bange for at tabe hende eller falde hen, så hun ikke fik nok mælk. Jeg havde ikke sovet mere end 1 time den nat og 1/2 i om dagen. Og havde blødt ca 1500 ml ved sectioet. Vi havde intet privatliv – lå på 4 sengsstue, svært ved at sove, tale sammen. Jeg havde et virkeligt stort behov for at græde af lettelse, shock og smerte, men det var jeg ærligt talt for blufærdig til. De to babyer skreg på skift og vækkede sjovt nok hinanden, og samtlige forældre. Jeg havde aldrig været så syg og hjælpeløs efter en fødsel og i så umulig en situation. Og min baby var syg og ville ikke spise (se Hele familiens baby kommer hjem).

MINE VENINDERS GODE RÅD TIL AT FÅ EN BEDRE BARSEL EFTER SECTIO/HÅRD FØDSEL og 1000 tak for dem: I reddede mig!!

PARTNER: Sæt din partner i sving: Det er muligt han/hun synes det også har været en hård nat og sovet for lidt men det er simpelthen bare ærgerligt: Partneren skal hente mad og drikke, personale, smertelindrende medicin, ekstra puder, nye bind, rene skjorter, stofbleer og malkemaskiner, hjælpe med amning eller i mit tilfælde give udmalket mælk på sprøjte i mundvigen. Hive dig op at sidde, om på siden eller op og stå, foruden at skifte junior osv osv. Så få din partner i gang, selvom han/hun er sååååå træt – det er du også OG du har et hul i maven, som om du er blevet skudt med en kanon. Seriøst. Partneren er din runner på filmsettet, ikke personalet, som har 20 andre patienter.

NORMALT: Det er normalt: Kejsersnit er bare så hårdt og smertefuld for mor og baby har tit vejrtrækningsproblemer og skal have behandling (ilt, sonde ect) da deres lunger er blevet klargjort uden turen i fødselskanalen og derfor er ”våde”.

AMNING: Fokuser KUN på at ligge hud mod hud og amme. Det er det bedste og stærkeste du kan gøre for din baby og dig selv, da oxytocin også virker smertelindrende på dig selv. Amning er sværere at få i gang efter sectio da ammehormonerne kan blive lavere pga. smerter og din dårlige almentilstand, dit operationssår og manglende bevægelsesfrihed, som kan afstedkomne senere mælketilløb: Det giver skrigeri hos junior (og nogle gange hos mor også, jeg hylede højere end rosinbollen på et tidspunkt) og smerter/sår i brystvorterne så bed om hjælp, køb dig til hjælp og læg dine sidste ikke-eksisterende kræfter i amningen. Lån en elektrisk malkemaskine og få hjælp til at samle den, så du får stimuleret brysterne, hvis baby ikke kan.

SMERTER: Tag mod al den smertestillende du kan få og tåle, hvis ikke morfin er godt så bed om noget andet/en anden slags, vi er alle forskellige og har forskellige receptorer for smerter. Dette råd gælder også hvis du er bristet meget forneden og har vildt ondt pga. det. VIGTIGT: De værste smerter aftager efter 3-4 døgn (det tog 7-9 dage med mig, men det var der en god forklaring på: Jeg havde en blodansamling/hæmatom i såret). Indtil da: Tag det én dag af gangen og med kærlighed fra venner og familie.

DIY SMERTELINDRING: Hvis man troede laboro/lamaze/smertelindrende gispevejrtrækning kun kan anvendes til fødsler, så kan jeg tilføje det er GLIMRENDE til umulige manøvre som at vende i sengen (AV) eller prøve at komme op at stå (AAAAAVVVV) for slet ikke at tale om at tage sit barn ud af vuggen for at amme (AAAUUUUUVVVVVVVVVV) efter et sectio. Så tager man et kursus, fx SFA (https://www.smertefrifoedsel.dk/491/fodselsforberedelse-smertefri-fodsel-anja-bay-metoden) og ender i sectio, og ligger der på operationsgangen, mens man tænker ”sikke et spild af tid og gode hårde kontanter” så husk at vejrtrækningen og afspændingen kan være særdeles handy i mange sammenhænge.

HJÆLP UDEFRA: Få nogen til at komme med en kurv fyldt med mad og lækkerier til dig. Få hjælp til eventuelle børn derhjemme – vores venner tog de 2 yngste med på tur en hel dag med overnatning. Det var guld værd. Få hjælp til at holde øje med baby hvis du selv er sederet/skæv.

BEVÆGELSE: Det vigtigste er at du kommer ud af sengen og kommer op og gå, få din partner eller personalet til at hjælpe dig, men sig fra hvis du konstant er ved at besvime. Hjernerystelse i barselsperioden efter et fald er set før og heller ikke den bedste start med en lille ny.

MAVEN: Få gang i maven/tarmene. Husk at tygge tyggegummi, det lyder helt åndsvagt, men det hjælper! Og få pruttet igennem så snart du mærker behov. Nu vi er ved maven: Tag probiotika (piller til dig/dråber til baby – bare en høj dosis fra apoteket) til både mor/barn ved antibiotika behandling under/efter fødslen.

GRÅD OG PSYKE: Det er OK at græde overfor personalet – nogle gange kan de hjælpe – og de har helt klart set det før.

Brug et par minutter indimellem på at give dig selv al den ros og opmuntring der findes i verden: Du klarede det, du gik igennem skærsilden for at tilbyde dit barn livet og det lykkedes! Du klarer også det her, det er sidste etape i maratonen, bare overlev et åndedræt ad gangen og hold fast i troen på at det bliver bedre, det bliver godt, det bliver vidunderligt. Selv de her dage under de værst tænkelige omstændigheder vil en dag få et romantisk skær over sig. ” This too shall pass” Det er så banalt og så sandt!

ENESTUE: Bed igen og igen om en enestue så du får privatliv og tid til fordybelse, bearbejdning og tårer og undgår at skulle ligge i støj og stress og ikke få ro til at sove.

SØVN: Du skal sove for at hele og lave mælk. Lad din partner passe baby et par timer og tag en lur. Bed om ørepropper. Læg en stofble over øjnene.

DØD OVER DEN SEJE VIKINGE-KVINDE-NARRATIV: Når personalet antyder du er en kylling mht. smerter så husk vi alle er forskellige og de ikke ved alt om din krop (det gør du jo hellerikke selv, men nogle gange lidt mere). Jeg fik, set i bakspejlet, virkeligt sjove bemærkninger, fx om at de smerter jeg havde var ”pytsmerter” og det nok hjalp hvis jeg liiiige kom i gang. Sjovt nok fik hr Ingversen de samme bemærkninger, da han var indlagt på et andet sygehus med en uopdaget livstruende miltruptur i 2016 (inden de udskrev ham til eget hjem, så vores egen læge måtte sende ham retur til sygehuset med ambulance og udrykning til intensiv afdelingen nogle dage efter). Men jeg havde stjerneondt til 6 dage pp. På 6. dagen sprang operations-såret delvist op i midten – det blødte det ud over badeværelset derhjemme uden varsel: Igen inde på Rigshospitalet sagde en venlig læge, det var et serøst hæmatom, som var ved at tømme sig. Det må hæmatomer gerne, selvom det ser lidt voldsomt ud, da såret ellers ikke kan hele ordentligt. Så blev jeg lappet sammen igen som en flad cykel og sendt hjem. Hjemme blødte jeg 3 dage ud af maven kombineret med skyller voldsom vaginal blødning – serøst blodtilblandet væske, ikke barselsflod eller blod – nok 3-400 ml vaginalt i alt. Og så trylle rylle rolderi: Smerterne forsvandt og såret blev fladt! Det hårde ødem der lå hele vejen hen over maven i sårets længde var væk. Min navle sank og jeg havde stort set ikke ondt mere og stoppede på medicin. Først der bredte lettelsen ved ikke at være gravid mere sig i systemet: Sove som en sten om natten (1,5 time af gangen mellem amningerne…men stadigvæk) og ikke mere være bange.

Karruselkongen mr Swing King og sammenhængen mellem babys indre og ydre liv

Som jeg skrev i Hele familiens baby kommer hjem brugte datter D en del energi på at knytte lydene til synsindtrykkede: Hvordan ser de søskende ud jeg har kørt på i 9 måneder fra indensiden af mors mave?. Det var helt klart hendes forbindelse mellem det liv hun havde levet inden i maven og hendes nuværende lyd. Stemmer, lyden af mit hjerte, meditationens trommen, og den der lille klokke (bola) jeg havde gået med for at vende hende en halv graviditet udgjorde forbindelsen indre og ydre verden. Hun lyttede overrasket til sin egen hikken i smældende: pok pok POK, som hun tydeligvis ikke var vant til lave en lyd inde i maven. Lys syntes hun længe bare var irriterende og hun tilbragte de smukke sommerdage med lukkede øjne som et lille natdyr. Hendes sutten på armen i maven blev afløst af at spise mindst 10 timer dagligt. Datter D var præmatur nok til at tilbringe dagene med at sove og hænge ud på foderbrættet med at drikke fra henholdsvis den ene og den anden side af brysterne som er en oktoberfest servitrice værdige. Hun havde en lillebitte mavesæk og et enkelt bryst tog 45 min med laaaaange fordøjepauser. Troede jeg, hun var mæt (eller sov mine endeballer af at sidde så længe i sofaen) og prøvede jeg at liste hende af brystet, holdt hun fast som en skovflåt med sine små gummer. Hun kunne snildt se meget sovende ud og alligevel holde fast med et jerngreb. Indimellem åbnede hun et øje for lidt ligegyldigt at studere, hvad for en dame der sad fast i den anden ende af brysterne. Når hun vågnede og var sulten, skreg hun som om nogen har sat ild i hendes ble indtil øl-servitricen er på pletten. En kort stund morgen og aften var hun vågen UDEN at være sulten og retter blåbærøjnene mod os og smiler, så alle smeltede om kap.

Imens vi stirrer på vidunderet går livet videre omkring os: Vores naboer holdt en vild støjende fest på deres tagterrasse en nat hvor jeg faldt i søvn et sted mellem kl 3 og 4 midt i Gnags “karruselkongen mr swing king” mens jeg forhandlede med mig selv om det var NU jeg skulle ringe til politiet og skabe mig. Så vågnede jeg kl 5 hvor der var musestille, fraset min babys insisterende sult-hyl.

STRANDKLAR – Du ved godt dette ikke handler om no carbs og mavetræning, ikke?

Datter D klarede varmen på en god blanding af ventilator, masser af bryst og iført kun ble og et silketæppe. Men da heden var værst prøvede vi en gåtur uden ventilator og den blev kort og støjende. De andre børn pustede også noget, så vi blev nød til at finde på noget andet end at hænge en hel weekend foran ventilatoren.

Det koster at give liv, men det ser vi stort på i dette samfund. Jeg bliver hele tiden spurgt hvornår jeg skal føde, selvom jeg står med en nyfødt baby på armen eller siddende fast i brystet. Kommer det fra Hollywood, Naomi Campbell (som stod med en baby lige pludselig som 51-årig uden at have været gravid tidligere på året), rugemødre, korsetterede kongelige eller er det bare almindelig disrespekt for kvindekroppen mixet med tankeløshed? Men 32 grader argumenterer man ikke med, så en uge efter fødslen malkede jeg en sjat mælk ud og begav mig mod den nærmeste Change lingeri forretning bevæbnet med datter C, som skulle assistere mig i købet af en højtaljet bikini og have 1,25 times solo mortid inkl. en ultrakort cafetur. Operationssåret måtte ikke få sol og brysterne sprang skalaen, så ingen af mine eksisterende bikinier duede. Højtaljet var løsningen og nogle kæmpe bhskåle. Jeg kunne godt se jeg ikke skulle være for sippet eller kropsærekær mht. at have nul talje whatshowever. Så 9 dage efter fødslen tog vi alle i friluftsbad. Jeg var stadigt hold sammen af plaster og rosinbollen havde ikke tabt sin navlestump, så vi måtte holde os oppe af svømmebassinet og bare sidde og se lækre og nyfødte/nyfødende ud i skyggen.  Moralen? Hiv din hærgede morkrop ud i solen, der er ingen skam i at give liv, det er normalt kun forbeholdt guder og gudinder. Gentage mantraet ”body positivity gælder også for kvinder UDEN egen youtubekanal” for dig selv og riv hovedet af de idioter som prøver at punktere det.

min mave 6. dag efter sectio’et uden bikini
min mave 7. dag efter sectio’et med højtaljet bikini – det er da en forbedring der vil noget?

Næste blog handler om det vi ikke siger højt om nogle barselsbesøg. Desuden er der svar på hvad en baby moon er, hvorfor skal du holde det og hvordan du bliver herreskæv helt legalt på lykkehormonet oxytocin. Som et lille tvist er der min egen historie om hvordan man holder baby Moon magien levende gennem en akut indlæggelse, pga. en livstruende slange i paradiset kaldet late onset GBS. Infektionen har betydet at Idis, med mig som medfølgende mor og malkeko, indtil videre har været indlagt 10 dage på sygehus. Derfor har der været stille fra mig i et stykke tid. Den historie følger i næste blog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *