Pipfri barsel – få flere opture og færre nedture

I dette indlæg svarer jeg på hvordan det er endeligt at få et barn mere efter så meget ballade og hvordan man er gravid og ammende det meste af sit voksne liv uden at blive pip? Og hvorfor bliver man egentligt jævnligt monumentalt sindssyg af at være forælder og hvordan man reducerer redturene? Samtidigt leverer jeg en opskrift på barsel marineret i lykke-hormoner, optur og uden ret meget stress eller, trommehvirvel: Uden kedsomhed. Også dette indlæg er pyntet med fantastisk dygtige Natalys https://natalydauer.com/ billeder . Hun tager også de yndigste men meget naturlige julekort og giver pt jer læsere 10% rabat, hvis du bruger rabatkoden “Karen” – det er da til at huske.

Hvordan er det endeligt at få et barn mere efter så meget ballade?

Det er utroligt endeligt at sidde med det lille væsen i sengen, som taler med mig med små lyde og udtryk, smiler, gestikulerer og putter sig ind til mig. Det er utroligt at amme igen, helt magisk selvom jeg har ammet 5 børn i totalt 13 år. Tusindvis af timer har jeg siddet og set et lille menneske drikke hundredvis af liter mælk fra mig. Mærket den glødende, forunderligt smertefri prikken på indersiden af overarmen, i brystet og brystvorten når mit blod på magisk vis forvandler sig til mælk. Som bekendt laver Jesus vand til vin, men som ammende kvinder tænker man ”Barnemad, Jesus: Jeg laver dagligt tykt rødt blod til trylleryllerolleri tynd hvid mælk”. Lyden af mrk mrrk gluurk glurk gluuuurk, mens de små drikker sig til store stærke unger. Årvågne, trætte, tilfredse eller småsure kikkede de op på mig. Spørgende eller faste i blikket alt efter alder. ”Hvem er du?”,”Er det dig, jeg altid kunne høre inde i maven, men langt væk?”, ”Er du gudinden af alt godt?” Og senere det vidende og lidt besidderiske blik: ”Du er MIN mor, min min min”.Så dagligdags, så helt særligt og så vidunderligt.

Opskrift på barsel marineret i lykke-hormoner men uden stress og kedsomhed

Jeg hører tit fra forældre at de har fået tudet ørene fulde af, at de skal være hud til hud, men HVORDAN er der ikke nogen der siger: Er det nøgen baby 24/7? Begge forældre? I bæresele ud på WC’et? Og hvordan undgår man helt præcis at kede sig ihjel og hvor meget dårlig samvittighed skál man have, over at mobilen sniger sig med ind på huden.  Her er den konkrete vejledning på at have barsel med hud til hud i en behersket men helt rigtig dosis.

Morgenritual som giver optur, masser af mælk og en stærk baby

Vi har hud til hud som regel morgen og aften. Oftest en time til 2 af gangen når baby er vågen og opmærksom. Morgenbabysnak har med årene fortrængt babysvømning, yoga og early Bird mødregrupper. For jeg opdagede at både mig og baby blev helt lykkelige af det.

  1. Rammen er et hyggeligt, varmt og (hvis du er ligesom mig og har svært ved at slappe af i rod og pulterkammerstemning) nogenlunde opryddet soveværelse med dejligt lys og bløde puder. Telefon på fly. Det består i at sove med ammepauser til op af formiddagen og så tilbringe 1-2 vågne timer der også. Det er ret hårdt at ligge i sin seng 12 timer om dagen, men til gengæld er jeg relativt udhvilet og behøver ikke sove til middag.
  2. Ved 9-10-tiden laver jeg er kop sort the, tager bluse/bh af, åbner mørklægningsgardinerne og kikker på at min baby vågner. Det er det smukkeste syn, hver gang: De små arme som strækker sig, smasken, et gab og pling går øjnene op og er man heldig kommer dagens første smil.
  3. Så pakker jeg dejligheden ud af body, uld og sovepose og så nusser, snakker og ammer vi. Mens det står på indsnuser jeg babyduften, kysser de små tykke arme og ben og børster de små totter hår.
  4. Jeg taler med mine babybørn om hvad jeg selv tænker på, men også om lyde, lys og duft i rummet og jeg gætter hvad baby tænker og udtrykker. Hvad betød det lille hyl? Hvad tænker du nu på – de andre børn synes også det er ret sjovt at blive lukket ind i babys tankeverden af undren, kærlighed og hverdagens mysterier.
  5. Jeg prøver ikke at være så meget oppe i mit eget hoved (hvad skal jeg huske i dag, gad vide hvem der vandt valget, hvad gør vi med den covid-19 osv osv) men i krop og sanser. Vi leger borte-tit, den-lille-flyver, trutte-på-mave, isbjørnehule under dynen, ”op og stå, sidde ned”, sut-på-storetå og hvad baby synes er sjovt.
  6. Bryst ad libitum, godt morgenhumør og bløde mor-kram gør at de små er mere tolerante mht. at ligge på maven, end senere på dagen.
  7. Efter et stykke tid bliver baby overstimuleret og stener, datter D lægger sig typisk til at kikke på en solstribe eller nogle mandalaer, som er sat op på væggen. Så tager jeg telefonen af fly. Henter en kop the mere og en mad. Efter en time til halvanden er det nok og hun vil have tøj på og sove.

Det handler om at slappe af, nyde og sanse inden dagen med alle sine besværlige manøvre hvor jeg jonglerer med bryster, barnevogn, ladcykel, legeaftaler, kaffeaftaler, bleer, regnslag, indkøb, madlavning, lektier, læsning til universitetet og the monster of them all: AULA. Resten af dagen er der også babysnak og sjov, men med tøj på og mere afbrudt.

Barsel uden kedsomhed

I mellem morgenhyggen og aftenhyggen (som er det samme som ovenstående)  giver jeg efter for min rastløshed og min trang til at bruge kroppen og hjernen. Det betyder at:

  • Jeg skriver på denne blog og passer mine forbindelser og mit firma.
  • Tager 1 dag på universitetet om ugen, mens hr Ingversen har punktbarsel og derfor er med deroppe så lille frøken Ingversen stadigt får bryst når det passer hende (MEGET ofte). Så får de søde unge mennesker på KU også er på opleveren og set et par trætte morbryster i fri dressur hver torsdag.
  • Jeg går ture efter en emsig fysioterapeut har forbudt mig at løbe, fordi jeg fik ondt i kejsersnitarret.
  • Jeg tegner og maler.
  • Jeg er sammen med veninder
  • Og jeg rører ikke en sok, støvsuger eller beskidt kaffekop mens baby sover, men nørder derudaf.

En barsel koger altid afsted i afbrudte projekter og hvor jeg trods alle intentioner ikke får trænet/gjort/udrettet mere end halvdelen af det jeg gerne vil. Og jeg kan være helt sikker på at det kniber gevaldigt med at tabe mig, træne mave og lave bækkenbundsøvelser – men heldigvis render hverken fedt, mave eller bækkenbund nogle steder. Det er en del af pakken: Vandcykel fornemmelsen, hvor jeg træder i pedalerne, men kommer ikke så langt.

Alt det sjove gjorde jeg ikke nok med første barn og det ville jeg klart gøre om, hvis jeg fik chancen, selvfølgeligt var det svært pga. kolik (se blog KOLIK – om at stoppe skrigeriet) – men jeg hverken krævede eller virkeligt prøvede at skabe åndehuller mellem timerne med hjerteskærende gråd. Jeg hang bare i med neglene.

Denne barselsstrategi har også været nødvendigt fordi jeg har været gravid og ammet, eller været gravid OG ammet siden jeg var 29 kun afbrudt af en kort pause på et par år hvor jeg til gengæld var i fertilitetsbehandling. Jeg har været gravid 14 gange fordi drømmen var 5 levende børn, og jeg var ret dårlig til at levere dem. Og de der 13 års amning viser, jeg tager det med vores status som pattedyr ret alvorligt. For alvorlig, ville min afdøde svigerfar Petrus Homerus sige. Men hvordan er man gravid og ammende det meste af sit voksen liv uden at blive pip? Hvordan låner man krop, følelser og sjæl ud til små fremmede væsener på skift?

Hvordan en man gravid og ammende det meste af sit voksne liv uden at blive pip

  1. Jeg laver ting uden børn.
  2. Jeg sætter stor pris på veninder: Jeg aflyser ikke aftaler, fordi jeg er træt og/eller min baby kun vil have mig. Så kyler jeg en kop kaffe eller en Red Bull/Bang ned (jo jeg gør) og vender ryggen til skrigeriet. Det er deres udmærkede far, de er sammen med, ikke en ond fremmed.
  3. Jeg insisterer på, at jeg skal kunne tage børn med ud i verden til nogle private og visse arbejdsmæssige sammenhænge uden at al opmærksomheden skal dreje sig om dem. De må lege med de andre børn eller den underholdning jeg har med, mens de voksne snakker. De er der for hyggens skyld, fordi det er mest praktisk, fordi de har godt af at opleve lidt af voksenvirkeligheden og at alt ikke drejer sig om dem.
  4. Jeg arbejder/studerer til graviditets uge 36 og har fagligt indhold i mine barsler, selvom det er hårdt og jeg er træt.
  5. Jeg gider ikke interessere mig for hvor der er bleer på tilbud, hvornår min baby skal kunne hvad eller smart babytøj/indretning (INGEN kritik til dig der gør) hvad alle fra mine nuværende og tidligere mødregrupper kan skrive under på. Som én af mine med-mødregruppe-mødre forfærdet udbrød, da hun for første gang trådte ind i mit hjem ”Ja kan man sandelig se, her bliver levet”. Ikke nogen stor kompliment, men so true.
  6. Jeg ser ikke et barn som en fortsættelse af mig eller en appendix til mig, det er et frit væsen, som vi har fået lov at låne en periode, men som i øvrigt skal have lov at være den person den er.
  7. Jeg har et dokumenteret højt begavet barn og et par stykker som formentligt også er det, men jeg har aldrig lagt et eneste puslespil med nogen af dem eller på anden måde prøvet at træne deres intelligens. De får bryst, højdelæsning og lego, thats it. Al den dejlige hjernekapacitet må stamme fra Hr Ingversen, for min familie er kendt for at klare sig igennem på held, hysteri og dumstædighed. Mine børn er ikke projekter men små stykker natur, som vælter rundt i mit hjem.

Reducere nedture: Hvorfor bliver man egentligt jævnligt monumentalt sindssyg af at være forælder?

Hvad er vi oppe mod? Tjaaa så søde og dejlige de end er, har mine børn altid hylet højt og skingert hvis de havde en bussemand, en prut eller en eksistentiel overvejelse på tværs. De lader bestemt ikke mos gro over at udtrykke deres lidelse, heller ikke hvis det drejede sig om hygiejne (fx bleskift, negleklipning eller tandbørstning) eller hvis der – GISP&RÆDSEL – gik 30 sekundet før mor fik fumlet brystet ud af 3 lag tøj.

Der er lavpunkter i enhver barsel (udover ved kolik, hvor hele ens barsel er et eneste lavpunkt KOLIK – om at stoppe skrigeriet) ikke mindst i vores lortekultur hvor man typisk står alene med hele balladen, uden bedsteforældre, tanter og endda uden partner nogle gange, enten fordi hun/han er på arbejde eller, endnu værre, ikke findes. Så du er alene med en eller flere små tidsindstillede hylende bomber…på en dårlig dag.

Fx når een af de store er syge og skal passes samtidig med en baby vant til et skyhøjt serviceniveau – dvs bryst, underholdning og vippevugge MED DET SAMME og så længe man vil. Prøv at kombinere det med et større barn som konstant råber “aaaavvvv, moooooaaaa, jeg har ondt i maveeeennnnn, jeg vil have cola, nej sprite…og jeg skal brække mig….moaaaaa, MOOOOAAAA??”. Og kl 14 har du hverken fået morgenmad, er kommet i tøjet eller haft 5 min til et toiletbesøg og det begynder at gå ud over både humør og empati. Du er presset til det yderste og føler dig samtidig som jordens værste mor, fordi ungerne græder om kap. Selvom du leverer er umenneskelig superwoman præstation. Flot.

Af samme grund skal du ikke love nogen tidlig hentning eller hjemmedage før du har overblik over begge/alle børns tendenser og grådvolumen. Og lad ALDRIG nogen shame dig for at aflevere den store 5 dage om ugen, mens du er på barsel. Der er ingen grund til at presse dig selv på den måde. Selvom du er en kvinde/forælder på barsel. De pædagoger og andet godtfolk som har forsøgt at mum-shame mig, ved at jeg mener det alvorligt. Vi har også en moralsk pligt til at lære vores (pige-)børn, at vi kun kaster os ud i sindssygt hårde projekter, når vi forventer der kommer noget vildt godt ud af det. Fx at tage alene i Legoland med 5 børn eller få en baby.

Og indimellem går alt bare galt: Efter at have skreget hele vejen fra Billund til Århus havn trods alle pacificeringsforsøg, har den yngste skidt sig om i nakken. Een af de andre har energisk knaldet døren op i en kridhvid lease bil på Molslinien, også selvom du ligeså energisk skreg INGEN ÅBNER SELV DØRENE minuttet før. Det medfører berettiget voksenskældud fra leasebilens lejer og selvrisiko på 5000 bananer. Da du godt smadret sætter dig på gulvet (alle stole og borde var selvfølgelig optaget da du endeligt kom op fra bildækket med 5 børn i slipstrømmen) melder kaptajnen overfrisk om “bevægelser” og anbefaler at “holde godt fast, når man bevæger sig rundt på skibet og holde fast i varme varer” dvs. snart sidder du i lort og bræk til halsen og glæder dig intenst til overgangsalderen og døden. Kombardo.

Som min kloge mor altid siger: Nogle gange er det bare med at gå i seng og starte på en frisk næste morgen. Nu er det heldigvis sådan at forældreskabet OBJEKTIVT set giver superkræfter, selvom det ikke opleves sådan subjektivt. Forleden nat var Datter D’s lille tryne stoppet, hvilket hun sang en del små sange om. Hr Ingversen var i Jylland for at synge sange for nogle jyder om patientsikkerhed, så “op og i skole”-tjansen var min. Det betød at jeg skulle diskutere med morgentrætte børn efter selv at have sovet meget afbrudte i små 3 timer.

Søn A “hvem tager mig til fodbold”?

Mor “Mohammed, far er på arbejde”.

Søn A (grædende)”jamen jeg vil til fodbold”.

Mor “Øh ja det skal du også, Mohammed bringer dig og Adam”.

Søn A (grædende, højere)”Jamen jeg vil til fodbold”.

Mor (møgirriteret) “Sig mig lige engang, kan du ikke høre hvad jeg siger: DU SKAL TIL FODBOLD, MOHAMMED BRINGER DIG”

Søn A (grædende, virkeligt højt)”Jamen jeg vil til fodbold”………….

Stor lettelse da jeg endeligt sidder i forelæsningssalen med Datter D udenfor, som charmer en barnepige og er foruroligende frisk efter at have sovet meget lidt. Alle som har været på barsel genkender at være grædefærdige af taknemmelighed på den første dag på arbejdet over at kunne gå på wc i fred…..med lukket dør…uden at nogen græder eller hamrer på den. Tænk at et års barsel får én derud.

Næste gang skal vi sgu lave julegaver, ja vi skal: Det er både supersøde 3D gips ophæng af babyhænder og fødder og et mindre ambitiøst projekt for eventuelle søskende/andre børn. Selvfølgeligt er det oplagt for forældre, men også som moster, faster, farbror, morbror, veninde eller bedsteforælder kan man lave dem til de nybagte forældre. Det er nemt, sjovt, smukt og billigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...