Videnskabeligt interview med en helbreder om at behandle post partum depression og om at løse det uløselige…og om at skabe peak moments.

Ideen kom faktisk fra min fantastiske vejleder Jesper. Han mente at en del af aspektet omkring at undersøge efter fødselsdepression klart må det være at undersøge den traditionelle behandling, den der adskilte sig fra vestens måde at behandle efterfødselsdepression på – og han havde fuldstændig ret. Jeg måtte dog spørge en del rundt for at finde en kvindelig medicinkvinde af den gamle skole. Der var masser af smukke kvinder med flotte instaprofiler, lækre farverige billeder og fejlfri make up, men at støve the real deal op var en anden sag. En medicinkvinde er ikke en heksedoktor på disse kanter. Hun kan (selvfølgeligt) behandle og løse forbandelser, men hun påkalder ikke selv forbandelser. Vigtig forskel!! Det er et spørgsmål om tro, stolthed og forretningsmodel.

Om Vølver

Dette er modsat vores egne vikingetids-vølver, som var ret gode til at både at påkalde og løse forbandelser. Vi var inde og se vølveudstillingen på Nationalmuseet med børn og venner inden jeg rejste. Jeg har altid undrer mig over hvor middelalderhekse-erhvervet præcis kom fra – det er jo et erhverv som rækker vidt ud over jordemodergerningen og her var så svaret: Vølve-fagt blev til heksefaget. Som sædvanligt har folkeskolen helt glemt at undervise mig i dette utrolige seje, indbringende og inspirerende kvindefag hvor vølven fungerede som medie, shaman, medicinmand, urtespecialist, spirituel leder og privatdetektiv i vikingetiden. Ja tak til undervisning i det og nej tak til 5 træge runder om 2. Verdenskrig, alle de store mænd og Napoleons krigene. Vi kvinder bliver holdt uvidende om vores formødres mangfoldige liv og tror at kvindefag altid har været noget mere eller mindre ubetalt, med omsorg og varme hænder+underliv (eller endnu værre: Prostitution). Det svækker os, vores selvbevidsthed og vores selvbillede! tag ind og se den: https://www.viking.natmus.dk/om-udstillingen. Det som er fuldstændig meget vildt er hvor meget oprindelige religioner med shamanistiske træk ligner hinanden, uanset om vi er på Grønland (se blog Grøn visdom eller hvad kan vi lære af inuitter fra Kalaallit Nunaat?), i norden eller herovre i varmen: Tupilakker/forbandelser, forforældre, dyr/planter, besjælet natur, himmel og jord  – vølve, angakker eller medicinkvinde. Different but same same.

Om heksedoktorer

Fra min tid i som jordmoder i Rotterdam kendte jeg heksedoktorene udmærket. Det var primært mænd, som reklamerede overalt til den store caribiske og afrikanske population og kunne, efter eget udsagt, løse alt fra uigengældt kærlighed, over impotens til økonomiske vanskeligheder foruden selvfølgeligt forbandelser og onde øjne. Jeg ville nødigt havne på den modtagende side af en forbandelse fra dem, for de var tydeligvis i stand til lidt af hvert

På sporet af en medicinkvinde –  Planteheksen var gået ud

Fra første dag på Curacao spurgte jeg alle jeg mødte hvor jeg kunne finde en kvindelig heksedoktor. Alle kunne henvise til de moderne med instagram profilerne, men dem fra den gamle skole har hverken Instagram profiler eller hjemmesider. Alle nævner om Dinah Veeris, den store traditionelle urte kyndige helbreder, som netop er død i efteråret 2024, når jeg fortæller om et projekt. Det er almen viden at der er en række urter der kan bruges efter man er født “for at komme på plads”. Og i øvrigt også for at abortere provokeret, skulle det være et behov. Jeg tog derfor på besøg i Dinah Veeris have for at finde ud af om nogen har overtaget hendes meget særlige projekt, men der er ikke nogen jeg kunne tale med om de urter, som gangske rigtigt var til salg i hendes butik og voksede i haven, med små skilte. Hendes søn kørte officielt stedet, men ingen har overtaget det med urterne. Hele projektet er tydeligvis ved at dø, selvom haven stadig får vand. Men der vokser en hel serie urter kun og alene til barselsperioden, se billeder.

Medicinkvinden

Først efter 2 måneders spørge lykkedes det mig via via at komme i kontakt med medicin kvinden Ramona, som ikke laver andet end på fuld tid at helbrede med urter og energier. Desværre kunne hun kun tale spansk, så jeg måtte også arrangere en tolk til interviewet. Ramona har et lille kontor i centrum på byen, som ligger i forbindelse med hendes egen lejlighed . Der er ikke meget at se ud over nogle farvede lys og et billede af Ganesh.

Man kan kun få tid hos hende, hvis man kender nogen, der kender nogen og hun accepterer at tilbyde en konsultation. Man betaler konsultationerne, det man kan, eventuelt i naturalier. Der ingen prisliste eller tariffer. Hendes mand fungerer som dørmand på alle henvendelser fordi hun ellers bliver overrendt og overbebyrdet. Man kan godt mærke at hendes familie passer meget på hende. Hun kikker mig lige i øjnene og taler med stor autoritet. Tolken se på Ramona med en ærefrygt, som om hun er Obama, men Ramona selv er meget venlig og afslappet.

Ramona er født med gaven for at helbrede – den løber i hendes familie – og hun har arbejdet som behandler siden hun var 4-5 år gammel (nu er hun 71). Hun har suppleret sin egen viden med viden fra Amazon natives, som hun boede med i en længere periode for at blive oplært yderligere. Hun er selv dels native Akawa og dels afro og kommer fra den Dominikanske republik. Hun kommer til at spille en central rolle i mit speciale.  Jeg ka ikke afslører ikke hvordan før jeg har bearbejdet alle mine data, men hun havde fantastiske syn på hvordan man behandler en efterfødselsdepression, hvor problemerne kommer fra og hvorfor der er ondskab generelt her i verden. Samt hvordan nybagte forældre selv beskytter sig mod problemer og hvordan den barslende kvinde skal anvende urter og smoothies for at komme på plads efter fødslen og have styrke til at have en baby. Hun havde meget på hjertet og bad mig om at komme igen for at få flere urter opskrifter, hvilket jeg naturligvis gjorde. Jeg håber meget at kunne dele dem i nær fremtid.

Peak moment

Disse interview og de andre interview (se blog 3) var højdepunkter i min rejse til Caribien. At tale om et emne, jeg har interesseret mig utrolig meget for de sidste 25 år, og intensivt arbejdet med det sidste år var helt fantastisk. Et andet peak moment var mors dag som jeg fejrede på ”de Kraamkliniek” fødeklinikken, som har hjulpet mig med at finde kvinder et interviewe (se Feltarbejde, machogorillaer og magtesløshed og 5 konkrete råd til power i forældreskabet) ved at male på nogle af deres gravide. Som mange ved, maler jeg på maver til babyshowers (se https://www.artnbirth.dk/service/baby-malet-paa-maven/) men det her var et gratis arrangement til ære for moderskabet.

Jeg dyrker peak øjeblikkene i mit liv: Rejser, fester, fejringer, uddannelsesmæssige mål og de store begivenheder i en stor familie. Jeg går gerne den ekstra mil, jeg sørger for at frygtsomhed, nærighed og magelighed ikke kommer i vejen for mine peak øjeblikke. Et af dem var i går da min yngste på 3 efter stort ønske og godkendelse fra venner og kollegaer (se Kolibrier i haven, kokosnødder i indkørslen – om at være i praktik som psykolog i Caribien ) på øen fik flettet håret som sine venner i børnehaven. 3,5 time men så var hun såååå lykkelig. Nu vil hun også have piercet sine ører som alle (pige) vennerne, men der sætter hr Ingversen og jeg foden ned.

Noget af det jeg lærte på denne rejse er at peak moments gør dig sårbar for ”onde/vrede øjne” som er en samlebetegnelse for det negative mellem mennesker. I vores kultur taler vi ikke meget om jalousi eller negative energier fra andre mennesker, men i denne kultur er det helt naturligt at se dette som noget man bør forholde sig til, uden at se ned på andre mennesker. Det er en naturkraft ligesom vejret. Hvis man ikke forholder sig roligt, pragmatisk og sagligt til onde øjne, kan peak moments føre til jalousi og dårlig stemning  – har du nogensinde prøvet at holde en fest hvor en eller anden skulle og måtte ødelægge stemningen? Eller bestemt dig for at flytte ungens konfirmation til en dejlig privat tur til New York, i stedet for at invitere noget halvsur familie? Jeg kommer til at dykke ned i dette emne i mit speciale.

I dag sidder jeg i mit køkken i 33 grader sammen med en masse myg, mens solen står op over min have – vi har fået (og givet) så mange gaver og krammet farvel så mange gange de sidste dage, for vi flyver hjem i morgen. Tid til at prøve at bestå mine sommereksamener, få taget mine fag, skrive specialet og planlægge min næste store fejring, som måske bliver min kandidatgrad i psykologi…